Teatermuseet i Hofteatret

På Christiansborg Ridebane ligger Hofteatret med Danmarks ældste teaterscene fra 1767, hvor skikkelser som H.C. Andersen og Grevinde Danner har optrådt.
Teatret rummer 250 års historie om kongemagt, kultur og samfund, fra enevældens private hofscene til en del af folkets kulturarv.

Teater til tiden
I det nyrestaurerede Hofteater mødes historiske interiører og moderne design i en sanselig oplevelse, hvor Hofteatret ikke gemmes væk – men træder tydeligt frem. Med diskrete installationer, lyd- og lysdesign inviteres publikum ind i en levende fortælling om dansk teater gennem 300 år, fortalt gennem 17 forestillinger, som hver har betydet noget særligt i sin samtid.

Lyden af livet i Hofteatret
I balkonlogerne kan man opleve Hofteatrets historie gennem stemningsfulde lydfortællinger. Her bringes skuespillere, konger og kulturpersonligheder til live i fortællinger om begivenheder og liv på og omkring scenen.

Spil-selv-teater
Besøgende kan selv stå på scenen i det interaktive spil-selv-teater, hvor man iført funky kostumer kan spille korte scener af en moderniseret udgave af Holbergs Den politiske Kandestøber.

Information

Hofteatret
Christiansborg ridebane 18
København K

Åbningstider

Mandag: Lukket
Tirsdag: 11:00 – 17:00
Onsdag: 11:00 – 17:00
Torsdag: 11:00 – 17:00
Fredag: 11:00 – 17:00
Lørdag: 11:00 – 17:00
Søndag: 11:00 – 17:00

Åbningstider er vejledende. Se evt. museets hjemmeside.

Priser

Voksen: 100 DKK
Pensionister: Tirsdage gratis
Børn og unge under 18 år: gratis
Studerende: 50 DKK 
Årskort 1+1 (kortholder og ledsager): 250 DKK

Hofteatret – historien og modellen

I foyeren giver en detaljeret model af Hofteatret fra 1767 indblik i det oprindelige barokteater, mens digital formidling udfolder teatrets arkitektur og omskiftelige historie.

Café Kandestøberen

I den lille café med det spektakulære indkig til De kongelige stalde, sælger teatermuseet friskmalet kaffe to go – or stay – og Summerbird chokolade.

Mobilguide

Teatermuseet i Hofteatrets mobilguide indeholder masser af supplerende fortællinger, billeder og videoer. De udlåner gerne telefoner og hovedtelefoner, men egne kan også bruges. Hovedtelefoner anbefales, da deres lydfortællinger er optaget med en særlig ”rummelig” teknik, som placerer lytteren midt i historien.