STORM

Grin og bliv klogere! På STORM får du et underholdende indblik i humorens og satirens betydning – historisk og i dag.

STORM inviterer indenfor til sjove og underholdende fortællinger fra den folkelige og elskede humoristiske kulturarv. Fra historiske kunstnere som Storm P., Liva Weel og Dirch Passer til nutidens Roald Als, Casper Christensen og Frederik Cilius. Den humoristiske og satiriske kunst giver os ikke alene et underholdende blik på Danmarkshistorien fra Grundloven i 1849 til i dag, den fremhæver også humor og satire som en kerne i den danske folkesjæl.

I museets stueetage kan du opleve skiftende særudstillinger, og på førstesalen bliver du præsenteret for mennesket og kunstneren Storm P. og hans humoristiske og finurlige univers.

STORM er en del af Frederiksbergmuseerne, som også inkluderer Bakkehuset, Cisternerne og Møstings.

Information

STORM
Frederiksberg Runddel
2000 Frederiksberg

+45 38 86 05 00
storm@frederiksbergmuseerne.dk

Website
Facebook
Instagram

Åbningstider

Mandag: Lukket
Tirsdag: 11:00 – 18:00

Onsdag: 11:00 – 18:00
Torsdag: 11:00 – 18:00
Fredag: 11:00 – 18:00
Lørdag: 11:00 – 17:00
Søndag: 11:00 – 17:00

Åbningstider er vejledende. Se evt. museets hjemmeside.

Priser

Voksne: 75 DKK
Børn (0 – 18 år): 0 DKK
Unge (18 – 27 år): 60 DKK
Fællesbillet til Frederiksbergmuseerne: 180 DKK

Priser er vejledende. Se evt. museets hjemmeside.

Det vi grinede af - fra 1849 til i dag

På STORM får du Danmarkshistorie set gennem humoristernes og satirikernes øjne. Her møder du de første revyer, der blomstrede op med Grundlovens trykke- og ytringsfrihed, til nutidens satire i radio, tv, aviser og på comedy-scenen. Fra Storm P., Liva Weel og PH over Dirch Passer til Casper Christensen og Roald Als; det er tidernes største kunstnere, som fører ordet i en underholdende vinkel på danskerne.

Storm P.s verden - en rejse gennem humor og satire

Udstillingen inviterer publikum til at opleve, hvordan Storm P. ser Danmark og verden gennem sin humoristiske linse. Her kan du finde både underholdning, refleksioner over tilværelsen og samfundsproblemer, som stadig er aktuelle i vores tid.