SMK er Danmarks nationalgalleri og landets største kunstmuseum. Museet ligger i hjertet af København smukt placeret i parken Østre Anlæg. Udforsk museets aktuelle udstillinger, slip fantasien løs i de kreative værksteder, tag med på art talks og meget mere.
På SMK kan du opleve mere end 700 års dansk og international kunst – fra den tidlige renæssance til den nyeste samtidskunst. Museet er særligt kendt for sin smukke samling af dansk guldalderkunst, landets mest omfattende samling af dansk samtidskunst og en af verdens bedste Matisse-samlinger.
Glæd dig til at opleve kunstværker af Rembrandt, Anna Ancher, Asger Jorn, Vilhelm Hammershøi, Sonja Ferlov Mancoba, Henri Matisse og mange andre.
Mandag: Lukket
Tirsdag: 10:00 – 18:00
Onsdag: 10:00 – 20:00
Torsdag: 10:00 – 18:00
Fredag: 10:00 – 18:00
Lørdag: 10:00 – 18:00
Søndag: 10:00 – 18:00
Åbningstider er vejledende. Se evt. museets hjemmeside.
Voksne: 130 DKK
Børn (0 – 18 år): 0 DKK
Under 27: 95 DKK
Årskort: 0 DKK
Priser er vejledende. Se evt. museets hjemmeside.
Kafeteria er åben for alle, i museets åbningstider, og kræver ikke billet til museet. Når Kafeteria åbner kl. 10 kan man bl.a. nyde nybagte pandekager, croissanter og surdejsbrød med smør og ost fra stedet mikrobageri. Til frokost er det muligt at vælge mellem forskellige økologiske og sæsonbetonede retter med råvarer fra lokale producenter samt sandwich and salater.
Hen ad eftermiddagen vil udvalget byde på lette retter, snacks og bagværk, hvortil man kan nyde et dejligt glas naturvin eller en kold økologisk øl. Kafeteria har altid et bredt udvalg af hjemmebagte kager og bagværk, økologisk kaffe og te og økologiske lemonader, juicer og sodavand.
Det er desværre ikke muligt at bestille bord i caféen.
SMK inviterer hele året rundt på arrangementer for både børn og voksne . Kom med til foredrag, omvisninger, koncerter, performances, kreative workshops og meget mere.
Seks fredage om året kan du deltage i SMK Fridays. En aften med gratis entré og overraskende kunstoplevelser i aftentimerne. Programmet ændrer sig fra gang til gang, men opskriften er altid en god blanding af koncerter, samtaler, performances, håndholdt mad, kreative workshops og art talks. Alt sammen midt i kunsten.
I SMK’s kalender kan du finde alle deres kommende arrangementer.