Rockmuseet

Velkommen til rockens hjem i Roskilde

Rockmuseet er skabt som et museum for ungdommens identitetsformende musikgenrer, og det er samtidig en fortælling om, hvordan arkitektur kan indfange en kulturel energi og give den fysisk form. Rocken opstod som et brud med det etablerede, som en stemme for ungdommen og som en kraft, der udfordrede normer og flyttede grænser. Den samme vilje til at markere sig og tage plads kan aflæses i bygningens udtryk. Guldnittet glamour, rå beton og blød velour. Rockmuseets prisvindende arkitektur slår gnister i kontrasternes møde mellem rustikt og poleret, enkelt og dristigt, gammelt og nyt. Her er essensen af rock n’ roll.
 
Rockmuseet er stedet, hvor musikken lever videre – ikke kun i højttalerne, men i væggene, historierne og i oplevelserne, der venter på dig. Her kan du mærke suset fra festivalpladsen, høre ekkoet af ikoniske koncerter og opdage, hvordan rocken har formet både Danmark og resten af verden.

Information

Rockmuseet

Rabalderstræde 16
4000 Roskilde

+45 46 31 68 54
rockmuseet@romu.dk

Website
Facebook
Instagram

Åbningstider

Mandag: 10:00 – 17:00
Tirsdag: 10:00 – 17:00

Onsdag: 10:00 – 20:00
Torsdag: 10:00 – 17:00
Fredag: 10:00 – 17:00
Lørdag: 10:00 – 17:00
Søndag: 10:00 – 17:00

Åbningstider er vejledende. Se evt. museets hjemmeside.

Priser

Voksne: 125 DKK
Studerende: 105 DKK
Grupper (Min. 15 pers): 105 DKK
Børn (0 – 17 år): 0 DKK

Priser er vejledende. Se evt. museets hjemmeside.

Udforsk Musicon​

Mellem bevarede betonhaller og gyldne nitter folder Musicon sig ud som en levende bydel i konstant bevægelse. Det, der engang var betonproduktion, er i dag en postindustriel scene for urban kultur, fællesskab og iværksætteri. De rå fabriksbygninger står stadig som rygrad i området. I stedet for at rive ned har man bygget videre og skabt en fremadskuende bydel, der er levende, skæv og sjov.