Davids Samling

Davids Samling er et unikt kunstmuseum med en bemærkelsesværdig samling. Her smelter smukke værker og fascinerende fortællinger sammen i historiske rammer. Beliggende i hjertet af København, tilbyder museet en uforglemmelig oplevelse, hvor du kan udforske kunst i verdensklasse.

C.L. David – manden bag samlingen

Davids Samling er grundlagt af højesteretssagfører C.L. David. Han begyndte allerede i 1910’erne at samle på danske malerier og skulpturer. Senere udvidede David sin samling med europæisk kunsthåndværk fra 1600- 1800-tallet. David udviklede en særlig kærlighed til dansk og europæisk fajance og porcelæn, og denne passion førte også til en interesse for keramiske genstande fra den islamiske verden.

Historiske rammer med sjæl

Davids Samling er beliggende i C.L. Davids tidligere hjem, et herskabeligt hus fra 1807 i det centrale København. De smukt designede udstillingsrum på museets fjerde sal er tegnet af de anerkendte arkitekter Carl Petersen og Kaare Klint. Huset emmer af historie. Museets grundlægger C.L David ønskede at skabe en særlig personlig museumsoplevelse, og derfor er flere af museets rum indrettet som hjemlige interiører.

Enestående kunst

Davids Samling rummer tre hovedområder: kunst fra islams verden, ældre europæisk kunst og tidlig dansk modernisme. Samlingen af kunst fra islams verden er en af de mest betydningsfulde i Vesten og spænder over en periode på 1.400 år samt et stort geografisk område spændende fra Indien i øst til Spanien i vest. Den europæiske kunst inkluderer malerier, porcelæn og møbler fra 1600-1800-tallet, præsenteret i særligt stemningsfulde interiører. Endelig byder museet på værker af signifikante danske modernister som Vilhelm Hammershøi, J.F. Willumsen og Axel Salto, som vises ved særlige lejligheder

Information

Davids Samling
Kronprinsessegade 30
1306 København K

+45 33 73 49 49
museum@davidmus.dk

Website
Facebook
Instagram

Åbningstider

Mandag: lukket
Tirsdag: 10:00 – 17:00

Onsdag: 10:00 – 21:00
Torsdag: 10:00 – 16:00
Fredag: 10:00 – 17:00
Lørdag: 12:00 – 17:00
Søndag: 12:00 – 17:00

Åbningstider er vejledende. Se evt. museets hjemmeside.

Priser

Gratis entré.

Priser er vejledende. Se evt. museets hjemmeside.

Altid gratis omvisninger

Udforsk samlingen gennem gratis omvisninger, der dykker ned i de utallige fascinerende historier.

Davids Bazar

Bliv inspireret på Davids Bazar – en række af spændende talks, foredrag, filmforevisninger og koncerter der aktualiserer museets samling.

Aftenåbent

Besøg Davids Samling hver onsdag aften, hvor museet holder åbent til kl. 21:00, og nyd udstillingerne i en ganske særlig aftenstemning.